Naturalisme

1. Naturalisme (græsk), i filosofien den retning, der ikke anerkender noget højere princip over naturen og betragter de psykiske og åndelige processer som en blot fortsættelse af de fysiske.

Dog er betegnelsen naturalisme her lidet benyttet, i det det naturalistiske synspunkt her indtræder i forskellige filosofiske standpunkter som materialisme, positivisme, sensusalisme og til dels i panteismen.

2. Naturalisme, virkelighedsskildrende kunstretning. Ordet naturalisme har borgerret i æstetikken og kunsthistorien og betegner her den retning, der sætter kunstens opgave i den tro efterdannelse og genfremstilling af naturen og virkeligheden, som den er, med alle dens karakteristiske, også hæslige mærker. Den falder således nærmest sammen med den realistiske retning og står altså i modsætning til idealisme, romantik, symbolisme og så videre, og det kan i det hele siges, at kunsten har vundet fornyelse ved at følge feltråbet: "vend tilbage til naturen", virkeligheden, den levende model. Også er kunstens udvikling i det hele gået fra en mere symbolsk, ideal, almen fremstilling i faste typer til en mere realistisk, individualiserende og karakteriserende, naturalistisk retning.

3. Endelig må det tilføjes, at der i ældre kunstbetragtning fremtræder en 3. betydning af naturalisme, i det den der betød udøvelsen af en kunst blot på grundlag af naturlig begavelse uden kundskab til de kunstneriske love og den kunstneriske teknik.